Skip to the main content.

Produktpakker

SIVIS Enterprise Security er den ultimative løsning til hurtig og effektiv IAM. Udforsk vores udgaver og find den løsning, der opfylder din organisations behov. 

Få mere at vide 

Karriere hos SIVIS

Din karriere starter her! Ansøg hos SIVIS og bliv en del af et fantastisk team.

Ledige stillinger

3 min read

3 grunde til, at du skal investere i Identity and Access Management

3 grunde til, at du skal investere i Identity and Access Management

Du skal investere i Identity and Access Management – til gengæld reduceres administrative byrder, omkostninger og it-risici betydeligt. Vi giver dig tre grunde til, at du ikke har råd til at sidde over på en Identity and Access Management-løsning.    

Nye it-indkøb kan ofte være afgørende for at udvikle og optimere organisationen. På overfladen kan de dog hurtigt synes som en dyr affære. Især, hvis du ikke formår at synliggøre præcis, hvad organisationen får ud af at investere. 

Identity and Access Management er et vigtigt værktøj til at administrere it-miljøer, der kun bliver mere komplekse for hver dag, der går. Det er nemlig en uundværlig genvej til at mindske administrative byrder og reducere både it-risici og omkostninger. At synliggøre ROI er afgørende – også når det kommer til dit Identity and Access Management-projekt. Præcis, hvordan du beregner den ROI, hører dog til i et andet indlæg. Men hvordan synliggør du så værdien af disciplinen?  

Det gør du ved at se på det, du risikerer ved ikke at implementere en Identity and Access Management-løsning.

Du skal investere for at spare penge

En af de centrale fordele ved en Identity and Access Management-platform er optimeringen af arbejdsprocesser, så organisation samlet set bliver mere effektiv. Ifølge Forrester er 60-70 procent af organisationer dog afhængige af manuelle brugerstyringsprocesser. Det omfatter f.eks., at medarbejdere ringer til Help Desk for at få nulstillet passwords eller for at få adgang til nye applikationer. Det bliver enormt tidskrævende at evaluere, hvem der har adgang til hvilke systemer, og når medarbejderne forlader organisationen igen, kræver det mange ressourcer at nedlægge deres digitale adgange igen.

Det eneste organisationen sparer ved brug af manuelle processer er investeringen i en Identity and Access Management-platform – og den besparelse bliver dyr på den lange bane. Forrester anslår nemlig, at manuelle processer resulterer i dobbelt så høje omkostninger til sikkerhed og dokumentation som automatiserede brugerstyringsløsninger. Jo flere brugere, der kommer til, jo mere udfordrende bliver administrationen, og jo længere tid kræver den. Jo mere tid, it-afdelingen skal bruge på manuelle brugerstyringsopgaver, jo mere tid går der fra forretningsudviklende arbejde. Jo længere tid medarbejdere skal vente på adgange til de rette systemer og data, jo længere tid går der før, de bliver omkostningseffektive aktiver i organisationen.     

Tidsspilde og ineffektivitet viser sig før eller siden direkte på bundlinjen.    

Det er ekstremt dyrt ikke at investere i sikkerhed

Cyberkriminelle bliver hele tiden dygtigere og mere innovative. De kan nemt være bedre end selv de bedste it- og -sikkerhedsprofessionelle. Og det er ikke kun fremtrædende, globale koncerner, der fanger hackernes opmærksomhed. Ifølge en undersøgelse fra Forbes er det de mellemstore organisationer med 500-999 ansatte, der har mest at frygte, når det kommer til it-kriminalitet. De udsættes for lige så mange angreb som større selskaber, men har færre ressourcer til at tackle udgifterne forbundet dermed.  

Ifølge Ponemon Institutes 2020 Cost of a Data Breach Study når den gennemsnitlige globale omkostning ved et datasikkerhedsbrud helt op på 3,86 mio. dollars. 

Derfor er det afgørende at kortlægge, hvor jeres potentielle sikkerhedshuller er, og hvad I kan gøre for at lukke dem. Identity and Access Management-løsninger optimerer sikkerheden forbundet med bruger- og adgangsstyring, så I kan være sikre på, at kun de rette brugere har adgang til den rette data – og på, at I let kan lukke ned for adgange, hvis der er mistanke om, at brugeren er blevet kompromitteret af cyberkriminelle.   

It-sikkerhed handler i høj grad om at investere for at forebygge skade. Der findes ikke et enkelt, magisk værktøj, der kan løse alle udfordringer. Identity and Access Management er dog en uundværlig del af den samlede pakke – og en yderst rentabel investering, når man sammenligner med de lammende økonomiske risici forbundet med cyberangreb.   

Manglende compliance koster kassen

EU’s persondataforordning trådte i kraft den 25. maj 2018. Siden har virksomheder og organisationer – på forespørgsel – været forpligtet til at dokumentere, at de har foretaget passende organisatoriske og tekniske foranstaltninger for at beskytte de personfølsomme oplysninger, de opbevarer. Samtidig skal alle eventuelle sikkerhedsbrud indberettes til Datatilsynet senest 72 timer efter, at organisationen er blevet bekendt med det.

Ellers er der store bøder I vente. Helt op til 4 % af den årlige koncernomsætning kan man blive tvunget til at betale, hvis man ikke opfylder compliance-kravene.  

Men uden klart overblik over, hvem der har adgang til hvad og uden registrering af personrelaterede hændelser i jeres it-systemer (altså kort sagt: en Identity and Access Management-løsning), hvordan vil I så dokumentere, at I overholder forordningens forskrifter?    

Identity and Access Management gør det muligt at dokumentere, hvem der har adgang til data, hvornår de fik adgangen, hvorfor de fik den tildelt, og hvad de bruger den til. Og ikke mindst: Muligt at begrænse adgang til data, så det kun er brugere med reelt behov for at tilgå den, der har muligheden. 

Denne jul går vores fælles julegave til Unicef!

Denne jul går vores fælles julegave til Unicef!

Nu, hvor højtiden nærmer sig, er vi glade for at kunne fortsætte vores tradition med at donere. I år donerer vi sammen med Pointsharp. I stedet for...

Ganzen Artikel lesen
Skærp forretningens agilitet med Identity and Access Management

Skærp forretningens agilitet med Identity and Access Management

Under Mergers & Acquisitions er organisationens agilitetsniveau afgørende for, hvorvidt M&A-processen bliver en succes. Vi optegner tre centrale...

Ganzen Artikel lesen
De 3 udfordringer, der påvirker din organisations compliance, sikkerhed og produktivitet

De 3 udfordringer, der påvirker din organisations compliance, sikkerhed og produktivitet

Der er specifikt tre udfordringer, der kan påvirke en organisations evne til at opretholde compliance, sikkerhed og produktivitet: Ophøret af...

Ganzen Artikel lesen