Skip to the main content.

Produktpakker

SIVIS Enterprise Security er den ultimative løsning til hurtig og effektiv IAM. Udforsk vores udgaver og find den løsning, der opfylder din organisations behov. 

Få mere at vide 

Karriere hos SIVIS

Din karriere starter her! Ansøg hos SIVIS og bliv en del af et fantastisk team.

Ledige stillinger

2 min read

Skærp forretningens agilitet med Identity and Access Management

Skærp forretningens agilitet med Identity and Access Management

Under Mergers & Acquisitions er organisationens agilitetsniveau afgørende for, hvorvidt M&A-processen bliver en succes. Vi optegner tre centrale områder, hvor Identity and Access Management afhjælper M&A-udfordringer. 

Når man taler om forretningsagilitet, taler man om at afstemme organisationens tempo og omstillingsevne til markedsudviklingen. Det handler ganske enkelt om at følge med kundernes forventninger, konkurrenceudviklingen og lovgivningsmæssige forandringer – for alle parametre har en betydelig indvirkning på, hvordan man driver forretning. For at opnå succes, skal organisationen hurtigt kunne reagere på både interne og eksterne forandringer og udfordringer – uden at miste fokus på vision, mål og centrale forretningsprocesser. 

Det er særligt afgørende i en Mergers & Acquisitions-proces. For at lykkes med fusionen kræver det, at forretningen er agil. I den sammenhæng er Identity and Access Management en skræddersyet disciplin. 

De 3 største udfordringer i M&A-processen

Næsten alle organisationer i dag er teknologitunge. Det gør M&A-processen langt mere kompleks – og uden de rette hjælpemidler er der høj risiko for, at processen sinkes eller helt bremses.

De tre største agilitetsudfordringer i forbindelse med Mergers & Acquisitions er: 

  1. Det er en besværlig og langsommelig proces at implementere ny teknologi i organisationen
  2. Det er vanskeligt at fastholde talentfulde medarbejdere under transformationsprocesser
  3. Organisationer, der befinder sig midt i en M&A, er et hyppigt angrebsmål for cyberkriminelle.

Værktøjet til at overvinde de udfordringer er en Identity and Access Management-platform. Identity and Access Management er nemlig en af de stærkeste agilitets-enablere for organisationen og arbejdsstyrken. 

Gør det let at implementere nye applikationer 

Agilitet hænger tæt sammen med teknologi. Hurtigt at kunne implementere og afimplementere applikationer i takt med, at organisationens behov udvikler sig, er afgørende for, at organisationen kan følge med udviklingen. 

Efter et opkøb eller en fusion findes brugerdata i et væld af kilder. Når data er segmenteret på den måde, er det en udfordring at vedligeholde dem, opretholde sikkerheden og ikke mindst at synkronisere brugerdata fra én kilde til en anden. 

Det gør det enormt besværligt at implementere nye applikationer og tildele adgang til dem. Men med en Identity and Access Management-løsning får organisationen en centraliseret platform, hvorfra alle brugerprofiler kan administreres. Fra denne platform kan organisationen let styre, hvilke brugere, der skal have adgang til hvilke applikationer og systemer.

Det gør det lettere at understøtte organisationens produktivitet og sikkerhed. Og ikke mindst, at værdien af nye applikationer hurtigere realiseres.

lettere ved at fastholde medarbejdere

At fastholde medarbejdere i den nye organisationsstruktur fremhæves ofte som en af de største udfordringer i en M&A-proces. Hvis udfordringen ikke lykkes, er det samtidig en af de største risici for processens succes. Uden de erfarne nøglemedarbejdere, bliver det kun vanskeligere at få den nye organisationsstruktur til at fungere.

Et stort irritationsmoment for medarbejderne er manglende mulighed for effektivt at passe deres arbejdsopgaver. Den udfordring opstår ofte, hvis medarbejderne ikke kan tilgå de applikationer, de har behov for. 

En Identity and Access Management-platform sikrer Day One Access til alle medarbejdere. Det gør det let at opretholde produktiviteten og medarbejderglæden i den nye organisationsstruktur, fordi det bliver let for organisationen automatisk at tildele medarbejderne adgang til de rette grupper, applikationer og systemer. Dermed kan alle adgange være på plads i det første øjeblik, medarbejderne møder ind på arbejde under den nye organisationsstruktur.

Skærp sikkerheden før, under og efter M&A-processen

M&A’s er yderst komplekse processer. Desværre betyder det også, at vedligeholdelsen og beskyttelsen af it-systemer ofte forsømmes, når to organisationers teknologiplatforme skal integreres. Det ved cyberkriminelle, og de ved, hvordan de udnytter det. 

Forsømmelsen af systemerne betyder nemlig, at de får let ved at tilgå personfølsomme data eller udnytte stjålne brugeridentitetsdata. Det er en alvorlig trussel, for intet som et cyberangreb kan lamme en organisation og hæmme dens agilitetspotentiale.

Identity and Access Management er afgørende for at vedligeholde sikkerheden før, under og efter den nye organisationsstruktur falder på plads. Med en strømlinet platform vil organisationen konstant have fuldt overblik over samtlige brugeridentiteter og deres adgange.

Det bliver dermed let at sikre, at ingen medarbejdere har flere adgange, end de behøver. Det udgør en betydelig risiko, fordi brugere med privilegeret adgang til systemer er et hyppigt angrebsmål for cyberkriminelle. Brugere med unødvendige adgange har ligeledes højere risiko for utilsigtet – grundet skødesløshed eller uvidenhed omkring sikkerhedsprocedurerne – at kompromittere interne data. 

Denne jul går vores fælles julegave til Unicef!

Denne jul går vores fælles julegave til Unicef!

Nu, hvor højtiden nærmer sig, er vi glade for at kunne fortsætte vores tradition med at donere. I år donerer vi sammen med Pointsharp. I stedet for...

Ganzen Artikel lesen
Skærp forretningens agilitet med Identity and Access Management

Skærp forretningens agilitet med Identity and Access Management

Under Mergers & Acquisitions er organisationens agilitetsniveau afgørende for, hvorvidt M&A-processen bliver en succes. Vi optegner tre centrale...

Ganzen Artikel lesen
De 3 udfordringer, der påvirker din organisations compliance, sikkerhed og produktivitet

De 3 udfordringer, der påvirker din organisations compliance, sikkerhed og produktivitet

Der er specifikt tre udfordringer, der kan påvirke en organisations evne til at opretholde compliance, sikkerhed og produktivitet: Ophøret af...

Ganzen Artikel lesen