Skip to the main content.

Produktpakker

SIVIS Enterprise Security er den ultimative løsning til hurtig og effektiv IAM. Udforsk vores udgaver og find den løsning, der opfylder din organisations behov. 

Få mere at vide 

Karriere hos SIVIS

Din karriere starter her! Ansøg hos SIVIS og bliv en del af et fantastisk team.

Ledige stillinger

3 min read

Derfor skal du pleje din organisations digitale modenhed

Derfor skal du pleje din organisations digitale modenhed

Digitaliserede og digitalt modne virksomheder er mest konkurrencedygtige og har det største vækstpotentiale. Vi guider dig til, hvorfor du skal satse digitalt.  

På trods af, at der er stor forskel på digitaliseringsgraden blandt virksomheder i Danmark, så er danske virksomheder stadig blandt de mest digitale i Europa. Og det er godt! Både nationale og internationale undersøgelser peger nemlig i samme retning: Digitaliserede og digitalt modne virksomheder er mest konkurrencedygtige og har det største vækstpotentiale.  

Hvad vil det sige at være digitalt moden?

Digital modenhed øger virksomheders potentiale. Ligegyldigt, hvilken branche, der er tale om. Men hvad vil det helt præcist sige at være digitalt moden? Helt enkelt så handler digital modenhed om at finde det rette balancepunkt mellem teknologi og organisation. 

Ifølge konsulentbureauet Capgemini og Massachusetts Institute of Technology (MIT) kan digital modenhed måles på baggrund af to relaterede dimensioner. Digital Intensity på den ene side og Transformation Management Intensity på den anden.  

Digital Intensity-dimensionen indebærer, at virksomheden investerer i teknologibaserede initiativer, der forandrer den måde virksomheden opererer på – i forhold til kunderelationer, interne processer og hele forretningsmodellen.  

I Transformation Management Intensity-dimensionen har organisationen udviklet – eller er godt i gang med at udvikle – de ledelsesmæssige egenskaber og kompetencer, der skal til for at drive den digitale transformation. Her er der stærkt fokus på at forme en ny fremtid, governance og ikke mindst på den tætte relation mellem IT og forretning.  

Hvor digitalt moden en virksomhed er, måles ved at undersøge, om virksomheden placerer sig højt eller lavt i forhold til de to dimensioner. Digital modenhed er en gradvis proces og ikke noget, der forekommer natten over. Der er altid nye initiativer eller måder at tilpasse sig, der kan gøre organisationen mere digitalt moden. Det gør det i sidste ende lettere at reagere på muligheder og undgå at drukne i forretningslammende udfordringer på det nye digitaliserede marked.

Digital modenhed er afgørende for forretningens succes

Hvis ambitionerne om digital transformation skal indfries er digitalt modent lederskab afgørende. Ledelsen skal træffe de rette strategiske beslutninger for at holde deres organisation konkurrencedygtig i et marked præget af forretningsmæssig disruption og andre opbrud.

Og det skal de, fordi digitalt modne virksomheder ganske enkelt klarer sig bedre end de, der ikke kan følge med de digitale strømninger. Studiet fra Capgemini og MIT viser, at de mest digitale virksomheder generelt får mere ud af deres fysiske aktiviteter, er mere profitable og har en højere markedsværdi end de virksomheder, der har digitaliseret forretningen i mindre grad.  

Rapporten opdeler virksomheder i fire forskellige dimensioner alt efter, hvor digitalt modne de er. Her er der tale om:  

  1. Digital Beginners. Virksomheder, der besidder få digitale egenskaber, som ikke kender fordelene, eller som ikke investerer digitalt i et omfang, der kan skabe effektiv digital transformation. 
  2. Digital Fashionistas. Virksomheder, der har implementeret digitale initiativer og applikationer, men hvor implementeringen foregår uden en klar ledelsesvision om at skabe synergi og digitale forretningsfordele.
  3. Digital Conservatives. Virksomheder, der forstår vigtigheden af visioner og en stærk virksomhedskultur, der kan understøtte den digitale transformation, men som er for skeptiske eller forsigtige over for digitale trends til at gribe de muligheder, der byder sig.
  4. Digirati. Virksomheder, der forstår at skabe forretningsværdi gennem digital transformation ved at kombinere vision, governance, engagement og investering. 

De mest digitalt modne virksomheder (de, der befinder sig i Digirati-dimensionen) klarer sig væsentligt bedre på alle parametre end mindre digitale virksomheder. De genererer gennemsnitligt 9 procent højere omsætning (via deres ansatte og fysiske aktiver), er gennemsnitligt 26 procent (baseret på EBIT-margin og Net Profit Margin) mere profitable end deres konkurrenter, og har gennemsnitligt en 12 procent højere markedsværdi. Kort sagt viser disse tal, at det giver konkret gevinst på bundlinjen at pleje organisationens digitale modenhed.    

Selvom digital transformation kan virke både uoverkommeligt og dyrt, så er det en investering, der betaler sig i sidste ende. Især, fordi investeringen er forudsætningen for, at ens organisation har et eksistensgrundlag blot et par år frem i tiden.  

Hvordan kan du styrke din organisations digitale modenhed?

Fordelene ved at være en digitalt moden virksomhed er mange – men det er ikke helt uden udfordringer. Udfordringer som højkomplekse it-miljøer, fleksible og mobile arbejdsformer, sikkerhedstrusler og et stort lovgivningspres er bare nogle af dem. Hvordan balancerer man dem, så organisationens digitale transformation kan komme ordentligt i mål?

Det gør man med Identity and Access Management. Identity and Access Management og digital transformation er nemlig bedste venner og bør gå hånd i hånd. Simpelthen, fordi det er nøglen til at lykkes med sikkerhed, strømlinede processer og et højt effektivitetsniveau både under og efter, den digitale omstilling finder sted. 

IT og digital transformation hænger uløseligt sammen. Og midt i den forbindelse befinder Identity and Access Management sig som det afgørende bindeled. 

Medarbejdere, partnere og kunder forventer strømlinet adgang til data og services – ligegyldigt om det drejer sig om interne ressourcer, ressourcer i skyen eller ressourcer på tværs. Tålmodigheden strækker sig ikke langt, og det er uholdbart, hvis interne og eksterne brugere skal bruge lang tid på godkendelsesprocesser. Lige meget om de befinder sig på arbejdspladsen, på hjemmekontoret, på en café eller i et kørende tog. 

Som organisation er man i stigende grad afhængig af at kunne dele data enkelt og digitalt. En dårlig brugeroplevelse her kan være den afgørende faktor, der skiller en succesfuld forretning fra en falleret. Det at styre personers digitale identiteter og deres adgange er ikke længere en opgave, der hører til i det mørkeste og mest støvede hjørne af it-afdelingen. Det er en central forretningsfunktion, der skal bo i hjertet af organisationens digitale økosystem. 

Digital transformation handler om at drive organisationens profitabilitet (på alle områder) i top med assistance fra teknologiske hjælpemidler. 

Netop derfor er Identity and Access Management så afgørende for transformationen: Det er organisationens stærkeste enabler. 

Denne jul går vores fælles julegave til Unicef!

Denne jul går vores fælles julegave til Unicef!

Nu, hvor højtiden nærmer sig, er vi glade for at kunne fortsætte vores tradition med at donere. I år donerer vi sammen med Pointsharp. I stedet for...

Ganzen Artikel lesen
Skærp forretningens agilitet med Identity and Access Management

Skærp forretningens agilitet med Identity and Access Management

Under Mergers & Acquisitions er organisationens agilitetsniveau afgørende for, hvorvidt M&A-processen bliver en succes. Vi optegner tre centrale...

Ganzen Artikel lesen
De 3 udfordringer, der påvirker din organisations compliance, sikkerhed og produktivitet

De 3 udfordringer, der påvirker din organisations compliance, sikkerhed og produktivitet

Der er specifikt tre udfordringer, der kan påvirke en organisations evne til at opretholde compliance, sikkerhed og produktivitet: Ophøret af...

Ganzen Artikel lesen